Stress

Vi er alle udrustede med egne stress-grænser og optimale stress-niveauer og opfatter derfor stress-påvirkninger forskelligt.

Er vi overstressede, kan der opstå følgende reaktioner:

  • Vi bliver mere ængstelige og forvirrede. Vi får svært ved at arbejde eller tænke effektivt og ved at bevare en rolig og objektiv tilgang til almindelige problemstillinger.
  • Vi får sværere ved at huske og kan pludseligt blive grebet af panik.
  • Fysisk kan reaktionen vise sig med symptomer som hurtigere puls, højere blodtryk, overdreven svedproduktion, diarré eller forstoppelse.
  • Vores koordinationsevne vil blive reduceret og reflekserne sløvet.

Er vi derimod understressede, kan følgende være karakteristisk:

  • Vi vil muligvis savne interesse og entusiasme for vore gøremål.
  • Vi føler tomhed eller depression og synes måske, at meget forekommer ligegyldigt og meningsløst.
  • Vi mærker kedsomhed og mangel på energi.
  • Understress opstår, når en person oplever et gab mellem de muligheder og ressourcer, han/hun besidder, og den indsats, som han/hun skal yde, og/eller de krav omverdenen stiller til ham/hende.
  • Flere arbejdsledige klager over denne form for stress.

Sådan påvirker det at være stresset vort arbejde:

 Ringere kvalitet af vores arbejde, dårligere kommunikative evner, begyndende problemer i vores samarbejdsrelationer, svindende pligtfølelse, voksende ulykkesfrekvens, flere stridigheder, manglende kreativitet, mindre omsorg for kolleger, tegn på jobutilfredshed og fald i produktivitet. Vi får en tendens til at ville isolere os og oplever, at vores selvværd svækkes.

Stillet over for en udfordring, en trussel eller en ny begivenhed sætter vor krop sig straks i alarmberedskab, klar til aktion.

Pulsen stiger, adrenalinet stiger op gennem kroppen, syn og hørelse skærpes, musklerne spændes, ja hele kroppen gør sig parat til den klassiske ”kæmp eller flygt” reaktion. Dette kroppens indbyggede stress-svar er af grundlæggende betydning for vor overlevelse, men kun som korttidsfænomen.

Kroppen kan ikke opretholde dette beredskab over længere perioder uden at få skadet nogle af de vitale organer og gøre os modtagelige for sygdom.

Hvorfor bliver vi stressede?

 Når vi bliver stresset, er det, fordi vores ressourcer er blevet overskredet, og vi oplever, at belastningen er for stor.

Hjernen er konstrueret til at være bekymret og se enhver ukendt situation som en potentiel trussel. Vi er langt bedre til at bekymre os om alt det, der kan gå galt end til at indse alle de mulige løsninger, der ligger i en situation, hvor vi ikke kender udfaldet.

Vi lever i et samfund, hvor vi hele tiden bliver målt og vejet. Vi skal præstere og det på mange fronter. Vi identificerer os i høj grad med vores arbejde, involverer os følelsesmæssigt og påtager os et stort personligt ansvar. Vi forlanger næsten det perfekte og har til tider helt urealistiske forventninger til os selv og andre.

Der er flere ting, der kan gøre os stressede. Det kan være karakterræset på studiet, sygdom, traumer, en utryg opvækst, familiært stress, mobning på arbejdspladsen, en fyring, den måde samfundet er organiseret på.

God og dårlig energi

 Overordnet set er det der foranlediger stress, det vi ikke har indflydelse på.

Det kan vi forholde os til på flere måder.

Vi er energivæsener og har vi i en periode ikke fået nok god energi, bliver batterierne flade. Når vi er stressede har vi lukket dårlig energi ind i vores krop og når batterierne er tomme kan vi ikke arbejde optimalt og det går ud over hele vores sindsstemning. Det er derfor vigtigt at reagere rettidigt inden en sygemelding kommer på tale.

Vi skal undersøge hvad der giver os god energi og opsøge og anvende disse ”kilder”.

Det kan være:

  • Motion
  • Meditation
  • Frisk luft
  • Havearbejde
  • Samvær med andre
  • Musik
  • Mad
  • Humor
  • Se film
  • Stilhed
  • Læse

Den dårlige energi kommer vi til livs ved at være opmærksomme på når andre overtræder vores grænser og ikke respekterer vores personlige værdier.

Vi skal blive bedre til at vise hvem vi er og turde sige nej.

Det er vigtigt at være tro overfor egne værdier, for er vi ikke det, overtræder vi nemlig vores egne grænser og integritet.